Vidste du at du kan spare gevaldigt mange penge på varmeregningen med den rette loftisolering? Isolering er vigtigere end vi lige går og tror. Hvis vores hjem ikke er ordentlig isoleret ved for eksempel husmuren, vinduerne eller på loftet, så bliver det hurtig svært at holde varmen der hjemme. Dette giver et grimt hug på varmeregningen, især når huset skal varmes op til vinter.
Har du styr på isoleringen der hjemme på loftet? Læs med i denne artikel og bliv klogere på, hvorfor du skal tage et ekstra kig på din loftisolering.
Hvad er loftisolering?
Alle huse er isoleret omkring husmuren og i loftet. Ofte er der brug for en efterisolering, hvis isoleringen har siddet der i mange år, hvilket er tilfældet i mange ældre bygninger. Hvis loftisoleringen er for tynd eller for gammel, så er den højst sandsynlig ikke god til at holde på varmen.
Loftisolering foregår oftest ved brug af glasuld eller papiruld, som holder godt på varmen. Dette blæses ind på loftet og lægges i et forholdsvis tykt lag, som separerer loftet og taget. Den rigtige form for isolering afhænger af, hvilket materiale din tagkonstruktion består af. Det kan en professionel håndværker vejlede dig i.
Hvorfor er loftisolering vigtig?
I Danmark er det utrolig vigtig, at vores hjem er ordentlig isoleret, så vi kan holde på varmen. Det er især vigtig at isolere omkring loftet. Varmen luft stiger nemlig naturligt til vejrs, og hvis der ikke er ordentlig isoleret oppe under taget, så slipper varmen væk fra huset og udenfor. Derfor skal du bruge meget energi på hele tiden at opvarme huset, fordi varmen fiser ud gennem loftet.
Dårlig isolering kan ses på varmeregningen. Vi skal bruge langt mere energi på at varme huset op, hvis der ikke er ordentlig isoleret. Så selvom det koster penge at få isoleret på loftet, så er det en investering, som sparer dig gode penge på længere sigt.
Undgå at fyre for fuglene og ring til de professionelle
Loftisolering er ligesom at ligge et tykt tæppe over ens hus, så man effektivt holder varmen inden for ens fire vægge. Især når vintermånederne ruller forbi, så er det irriterende at smide mange kroner efter elregningen bare for at fyre for fuglene.
Hvis du gerne vil have en ordentlig omgang isolering, som holder, så skal du investere i professionel isolering. Kan man isolere loftet selv? Naturligvis, men du skal være både erfaren, tålmodig og have godt med penge, hvis du skal klare tjansen selv. Materialer til isoleringen kan nemlig godt komme op og koste dig dyrt. Samtidig kræver det viden og kunnen at isolere et loft på egen hånd.
Det er en langt nemmere, og ofte også billigere løsning, at få klaret loftisoleringen af de professionelle. Så er du også garanteret at tjansen blive udført ordentlig, og at isoleringen sidder lige som den skal.
Andre gode fordele ved loftisolering
Du vinder mere på en god loftisolering end et dejligt varmt hjem. God loftisolering er for eksempel også en langt mere klimavenlig løsning, som ikke belaster vores jord med unødvendig meget CO2. Når det er sagt, så bliver det på længere sigt nemmere at sælge huset, hvis isoleringen er i tiptop stand. Det er nemlig attraktivt for potentielle købere, at flytte ind i et hus med god isolering, så de ikke selv skal i gang med et renoveringsprojekt.
Derudover er det bevist, at du kan spare helt op til 25%, og nogle gange mere, på din varmeregning, når du har en god loftisolering. I det lange løb betyder det, at du sparer flere tusinde kroner på at få isoleret ordentlig oppe under loftet.